"I Danmark er vi så lykkelige, at vi har en lang og god tradition for - også skriftligt - at fortælle bibelhistorie for børn. Det gælder lige fra Morten Pontoppidan og Kaj Munk til Johannes Møllehave og Ingrid Schrøder-Hansen. Sognepræst i Grindsted Egil Hvid-Olsen indskriver sig smukt i denne kongerække af fortællere med sin store bog." - Fra anmeldelse af Doris Ottesen i Kristeligt Dagblad.

Anmeldelser

"Egil Hvid-Olsen fortæller bibelhistorie så det er svært ikke liiige at læse et kapitel mere. Skurke, helte og Gud er en veloplagt tour-de-bibel hvor læseren bliver holdt lige tilpas i hånden til, at det fungerer både for voksne, der kender de fleste highlights på forhånd og som højtlæsning inden sengetid ... Det er medrivende og fungerer."

Liseslotte Larsen i Dansk Kirketidende, maj 2014.

"Egil Hvid-Olsen fortæller virkelig godt. Sproget flyder livligt og mundret og med humor, og når det drejer sig om Det Nye Testamentes fortællinger, er det en sand fornøjelse at være med. [...] Når det kommer til Johannes Åbenbaring, denne mærkværdige og forunderlige afslutning på hele Bibelen, som Egil Hvid-Olsen ganske usædvanligt har valgt at tage med i sin genfortælling, ja, så er han ganske enkelt fremragende. Alene dette sidste afsnit er hele bogen værd."

Doris Ottesen i Kristeligt Dagblad, d. 30. april 2014. - Hele anmeldelsen kan læses her.

"En god genfortælling af Bibelen er efter min opfattelse kendetegnet ved, at den fortæller mere og flere historier end dem, vi allerede kender. Det er dejligt at høre historierne om Noah og arken, Moses i sivkurven og David og Goliath, men Bibelen rummer jo også mange andre tekster. Der er temmelig voldsomme tekster som f.eks. den forfærdelige historie om Dinas to brødre Simeon og Levi. Eller Bibelens sidste bog, som fortæller om både trængsler og om en ny tid, en ny himmel og en ny jord, som skal komme. Hvid-Olsen fortæller det hele. Det er inspirerende læsning, som minder en om hvor stor og rig en bog Bibelen er."

Elof Westergaard, provst i Silkeborg og kommende biskop i Ribe Stift, i EkstraPosten, d. 9. april 2014.

"'Skurke, helte og Gud' er helt klart en bog, som hos mig vil blive taget ned af reolen igen i flere sammenhænge, både til børn, voksne og dem derimellem."

Charlotte Chammon i Kirken Underviser, 4/2014 (s. 22). Bladet kan downloades herfra: http://www.kirken-underviser.dk/

Josefine i 9. klasse har blandt andet skrevet: "Når man læser den er det skrevet som om forfatteren fortæller historierne. Sproget er godt". Læs hele hendes indlæg på bogmærket.com

Lektørudtalelse

Her er et par udpluk af lektør Ole Laursens udtalelse: Egil Hvid-Olsens "sprog, som hverken er for højtideligt eller forfladigende, bidrager væsentligt til at levendegøre Bibelens historier ved fx at udfolde personernes følelser mere, end det er tilfældet i de ofte lidt tørre beskrivelser i selve Bibelen. Bogen er med fine sort/hvide illustrationer af Michael Løhde Andersen." ... "En meget omfattende og vellykket samling af bibelhistorier for børn fra 8 år, men som også voksne kan have glæde af."

Uofficielle anmeldelser

"Vi er i fuld gang med at læse "Skurke, helte og Gud", Juliane på 8 og Tina på 37. Den hitter!!!!"

Tina Skov Løbner, sognepræst i Maria Magdalene sogn, på Facebook.

"Min datter, Anna, og jeg har med stor fornøjelse været på lystvandring i Egils genfortællinger, både i GT- og NTdelen. Vi har også efterfølgende læst den tilsvarende historie fra den autoriserede bibeloversættelse. Egil har et mundret og godt fortællesprog. Der er tempo og vid, og samtidig er han herlig tæt på den bibelske tekst. Vi læste bl.a. fortællingen om Eglon og Ehud. Den er godt skåret. Anna, der er i konfirmationsalderen, fik lyst til at læse videre selv."

Kirsten M. Andersen, lektor ved læreruddannelsen i Silkeborg, på Facebook.

Interviews om bogen

Her kan man se to interviews - et kort og et langt - om bogen: http://familiekanalen.tv/?portfolio=egil-hvid-olsen-skurke-helte-og-gud og http://familiekanalen.tv/?portfolio=egil-hvid-olsen-skurke-helte-og-gud-lang-version.

Tekstprøve - om Daniel i løvekulen

Her er en tekstprøve fra bogen; nemlig genfortællingen af "Daniel i løvekulen".

Den nye konge besluttede at udvælge tre rigsråder, der skulle styre hver sin tredjedel af riget for ham. Fordi Daniel var ualmindelig klog og dygtig, udnævnte kongen ham til rigsråd. På længere sigt havde han tænkt sig, at Daniel også skulle overtage de to andre rigsråders områder. Da de to fandt ud af det, blev de misundelige og hidsede alle rigets hoffolk og embedsmænd op mod Daniel. Sammen ledte de med lys og lygte efter noget, de kunne anklage ham for. Da de ikke fandt noget, lagde de en fælde for ham. De skyndte sig til kongen og foreslog, at han skulle lave en ny lov, der gik ud på, at alle kun måtte bede til kongen i de næste 30 dage. Var der nogen, der bad til andre end kongen, skulle de kastes for løverne. De bad desuden kongen om at lade loven skrive ned, for det var en gammel tradition, at en nedskreven lov ikke kunne slettes igen.

Kongen, der var en selvglad mand, syntes godt om ideen. Han blev helt varm indeni ved tanken om, at hele rigets befolkning kun skulle bede til ham i en hel måned. Derfor lod han loven skrive ned. Straks derefter drog budbringere ud i hele riget for at bekendtgøre, hvad kongen havde besluttet. Også Daniel hørte om loven, men han var ligeglad. Ingen skulle forhindre ham i at bede til Gud. Derfor fortsatte han med at gøre, som han altid havde gjort. Tre gange om dagen åbnede han det vindue, der vendte mod Jerusalem. Derefter knælede han og bad til Gud.

En dag, da Daniel var midt i en bøn, styrtede nogle af hans fjender ind i huset. De lod ham arrestere og bragte ham til kongens palads. De ventede dog med at føre ham ind foran kongen, men gik selv derind og kastede sig ned foran tronen.

”Store konge, er det ikke sandt, at du har udstedt en lov, der i 30 dage forbyder enhver at bede til andre end dig?”, spurgte de.

”Jo, det ved I da. Det var jo jer, der foreslog mig det.” Kongen så undrende på mændene. Men de fortsatte med at spørge dumt: ”Er det så også sandt, at enhver, der bryder loven, skal kastes ned i løvekulen, så han kan blive ædt?”

Kongen nikkede og løftede spørgende øjenbrynene.

”Er det også sandt, at ingen - end ikke dig, høje konge - kan slette den lov?”

”Ja, ja,” svarede kongen utålmodigt, ”men kom nu til sagen.”

”Før ham ind!”, råbte den ene af rigsråderne. En soldat adlød straks og førte Daniel ind i salen. Da kongen så ham, anede han uråd og gispede af skræk. Han nåede dog ikke at sige noget, førend en af mændene sagde: ”Daniel har forbrudt sig mod den lov, du har indført og som ikke kan slettes, store konge. Han beder tre gange om dagen til sin Gud. Vi greb ham på fersk gerning.”

Kongen blev ked af det, for han satte stor pris på Daniel. Derfor forsøgte han at tale hans sag. Det nyttede dog ikke noget, for loven stod fast, og derfor skulle Daniel straffes med døden. Til sidst måtte kongen lade ham kaste ned i løvekulen.

”Måtte din Gud, som du så ofte beder til, redde dig, Daniel,” sagde kongen, inden han blev smidt ned til de sultne løver. Derefter blev der skubbet en stor sten for åbningen, der blev forseglet, så ingen kunne komme Daniel til hjælp.

Hele natten sad kongen og bandede over, at han havde været så selvglad, at han havde ladet sig narre til at indføre den tossede lov. Han bandede også over dem, der havde overtalt ham til det.

Ved daggry skyndte kongen sig over til løvekulen. Da han nærmede sig, råbte han bekymret: ”Daniel, har din Gud ladet dig overleve?”

”Ok ja,” lød svaret. ”Gud sendte en engel, der lukkede løvernes gab og forhindrede dem i at angribe mig. Det gjorde han, fordi jeg ikke har gjort noget galt.”

Kongen blev jublende glad. Han lod forseglingen bryde og stenen skubbe væk fra åbningen. Til sidst lod han et reb firre ned i hullet, så Daniel kunne blive hevet op. Straks derefter lod han alle dem, der havde rådet ham til at indføre den elendige lov, arrestere sammen med deres familier. De blev alle som én smidt ned til løverne, der rasende af sult kastede sig over dem.

Da kongen havde hævnet sig, sendte han bud ud til alle rigets indbyggere om, at de skulle have respekt for Daniels Gud. Daniel selv gik det godt sidenhen. Ud over at hjælpe kongen med at holde styr på riget, fik han nogle syner om, hvad der ville ske langt ude i fremtiden. Det var mest af alt disse syner, der gjorde ham til profet.